Sådan her får du skabt årets flotte midsommerbord - inspireret af vores 7 enkle tips

Jordbær, midsommerkranse af sommerblomster og en aften, der aldrig bliver til nat.
Hvem elsker ikke sommer og de festligheder, der hører til. Der sker noget i os alle om sommeren og vi bliver gladere, hvilket resulterer i, at vi både ses oftere og bruger længere tid sammen med venner og familie. Vi ønsker at drage fordel af de lune sommeraftener, så længe de varer og hvilken bedre måde at gøre det på end at invitere til midsommerfest? Et midsommerbord, der ser ud som en drøm, er hverken dyrt eller kompliceret at dække. Bliv inspireret af vores enkle tips til midsommerfestens vellykkede borddækning.

Midsommerbord i lyse sommerlige farver

En midsommerborddækning er fin, når den er lys og luftig, præcis som de lange midsommernætter. Lad bordet changere i dejlige lyse nuancer med hvid og cremefarvet og føj et par farvede detaljer til. Du kan dække midsommerbordet traditionelt med rustikt porcelæn i blåt og hvidt eller hvorfor ikke et stel med blomster for at betone denne dejlige årstid. Et blomsterstel står smukt til det naturligt grønne i planter og blomsterblade. Hvis bordpladen ikke er noget, du vil vise frem, kan du nemt ordne det med en lys dug i naturmateriale.

Lav en miniature midsommerstang

Fyrklövern er svensk og i Sverige findes der ingen midsommer uden midsommerstang, men det er meget tidskrævende at lave en rigtigt stor en af slagsen. Lav en i miniature i stedet. Måske kan man ikke danse rundt om den, men den vil tage sig flot ud på dit midsommerbord, Sveriges gamle traditioner kan blive dine nye! Du kan nemt lave en selv med to blomsterpinde, grønt satinbånd, grøn tråd og dejlige midsommerblomster. Pynt midsommerstangen efter din egen smag med alle dine yndlingsblomster. Placer den færdige stang i et robust glas eller en krukke med små, flotte sten, så står den stabilt hele aftenen.

Pynt servietterne midsommerligt

Et lille trick, som vi kan lide at ty til i vores sommerborddækninger, er at lægge en blomst eller to ved servietten. Fold bestikket ind i servietten og bind den sammen med et strå eller en snøre i naturmateriale og stik så nogle smukke blomster ind under snøren. Klokkeblomster måske, eller foretrækker du margueritter og tusindfryd? Du kan også folde servietten og placere et smukt grønt blad ovenpå den og så lægge bestikket på bladet for at få lidt mere grønt ind i borddækningen.

Fuldend din midsommerborddækning med blomsterkranse

Hvad ville et midsommerbord være uden alle de smukke midsommerblomster? Du kan ifølge svensk tradition lægge dem under hovedpuden, eller du kan dekorere med dem på bordet til midsommer, vi foretrækker sidstnævnte. Bind små, fine kranse og placer dem rundt på det dækkede bord, vi lover dig, at midsommerfesten vil slutte med, at selv dem, der kom uden en krans, går hjem med en på hovedet. Det er en sjov måde at dække et midsommerbord på. Og det behøver ikke at ende der, et simpelt tip er at placere blomster i vaser, flasker og krukker i forskellige højder på bordet for at give ekstra dimension til borddækningen og skabe en hyggelig rustik stil.

Gør din borddækning personlig til midsommer

Det bliver lidt mere spændende for gæsterne at sætte sig ved et bord med en lille menu placeret på hver tallerken. Lad det være en hemmelighed, hvad du har tænkt dig at servere, så vil alle gæsterne sætte sig til bords med en skøn nysgerrighed. Selvom det er en relativt lille midsommerfest, er der noget specielt ved at have en menu. Det viser, at du har tænkt lidt ekstra på dine gæster, selvom det er noget så simpelt som at gøre en håndskrevet menu på fint papir til en del af din sommerborddækning

Pynt med vimpler og lyskæder

Skab den rigtige stil ved at hænge lyskæder og papirvimpler i pudrede pasteller op, det tager din midsommerborddækning til nye højder. Det koster ikke så meget og er oplagt til at højne stemningen. Vimpler har noget landligt og hyggeligt over sig og er noget, der let bidrager til den festlige atmosfære, du har skabt. Forhåbentlig kan du stille bordet op udenfor og spise i et smukt sommerlandskab og derefter hænge vimpler og lyskæder op i træerne, hvis der er nogen eller bruge træstolper. Det skaber et midsommerbord, der kan ses langvejs fra og bliver utroligt smukt på billeder. 

5 siddende festlege til midsommer

Her er vores fem yndlingslege, som du kan lege uden at forlade det smukt dækkede midsommerbord.

  • Sommerlig musikquiz fra Spotify med sommerens mest spillede hits fra før og nu.
  • En traditionel sommerquiz med et svensk tema. 
  • Musikkonkurrence i ægte Hit med Sangen stil. Del gæsterne op i teams. På skift vælges et tal mellem 1 og 6, der viser et ord. Ud fra ordet skal teamet synge en sang, i hvilket ordet indgår. De 6 ord danner tilsammen en del af en sang, der skal gættes. Det hold, der først kender svaret, får lov at synge sangen sammen.
  • Prøvesmagning. Hvad har man på et svensk midsommerbord, om ikke sild og snaps? Med bind for øjnene, lad dine gæster gætte sild og sætte navn på snapsen.
  • Mordmysterier. Lad dine gæster løse mordmysterier i par eller i grupper, der er masser af mordmysterier online, der hverken kræver store detektivfærdigheder eller skuespillertalent.

7 hurtige borddækningstips til din midsommerfest

- Langbord.  Har du ikke et langt bord? Du kan hurtigt og billigt lave et ved at stable et par paller op på række ovenpå en stor blød plaid eller et vattæppe, dække det med en lys hørdug og lægge puder rundt om, som dine gæster kan sidde på.

-  Snapseglassene.  Hører hjemme på et midsommerbord og snapseglas på fod, som hæver sig lidt op over midsommerbordet ser elegante ud.

- Jordbær.  Når det kommer til dessert, er det smukt at lægge jordbær på et kagefad på fod og spise dem præcis som de er med fløde eller dyppet i chokolade. Det sparer plads på det trange midsommerbord og giver ekstra stil til bordet.

-  Sildedåser.  At dække bordet med sild og saucer i gammeldags syltetøjskrukker vil give dit bord et varmt og landligt touch.

- Hold jer varme. Vælg nogle ensfarvede bløde plaider til gæsterne, så I kan holde varmen længe og blive ved med at være sammen, når temperaturen falder. Placer en smuk karaffel med hyldeblomstsaft på bordet. For dem, der ikke er så glade for stærk snaps, er dette en dejlig gestus.

- Hindbær i is. Frys bær som hindbær og jordbær ind i isterninger, det vil få sommerdrikkene til at se endnu mere lækre ud.